Juniorjæger-jagt lørdag d. 4/1-2025

OBS: Kun for foreningens juniorjægere!

Lørdag den 4. januar 2025 er vi inviteret med på jagt af Vester og Øster Hassing Jagtforening. Vi mødes ved hytten i Aslundskoven: Google Maps link.

Der vil være morgenbrød fra kl. 8.00, og parolen begynder kl. 9.00, hvor dagens program gennemgås.

Derefter er der mulighed for at deltage i nogle af dagens såter, enten som driver sammen med en forælder eller på post sammen med en forælder.

Efter jagten laver vi varm kakao og pandekager over bål.

Praktisk information:

  • Hver juniorjæger må have én våbenbærende forælder med. Som våbenbærende forælder skal man betale 100 kr. for at deltage. Beløbet overføres via MobilePay til 29711275.
  • Forældre uden våben betaler kun 50 kr. for morgenmaden. Juniorjægere deltager gratis og skal heller ikke betale for morgenmaden.
  • Forældre med haglgevær skal huske at medbringe gyldigt jagttegn.

Husk:

  • Klæd jer efter vejrudsigten, og tag gerne noget tydeligt orange tøj på. Har I ikke orange tøj, sørger foreningen for at have noget, I kan låne.

Senest tilmelding er tirsdag d. 31/12 på dette link: https://forms.gle/uMUAKXYRaYNEhGXF8

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og lærerig dag i skoven!

Mvh
Juniorjægerudvalget i Aalborg og Omegns Jagtforening

Udgivet i Nyheder.