Nyt jagtkonsortium

Til medlemmer af Aalborg og Omegns Jagtforening,

Bestyrelsen har fornøjelsen af at meddele, at vi har sikret yderligere jagtmuligheder til glæde for jer, vores trofaste medlemmer.

I den forbindelse vil vi gerne invitere interesserede medlemmer til et interesse- og anpartsmøde:

  • Dato: Tirsdag d. 10. december
  • Tidspunkt: Kl. 19:00
  • Sted: Jægerhuset, Willy Brandts Vej, 9220 Aalborg

Vigtig information:

  • Deltagere skal være medlemmer af AOJ og have bestået riffelprøven.
  • Området ligger nær Aars og består af 140 hektar kuperet agerjord med fremragende kuglefang, et mindre skovstykke og fine læbælter.
  • Terrænet er særdeles velegnet til riffeljagt på rådyr og eventuelt andet klovbærende vildt, der måtte forekomme.

Faciliteter og muligheder:

  • Der arrangeres fællesjagter et par gange årligt, hvor læbælterne kan drives med hund.
  • Jagten inkluderer adgang til en jagtstue med toilet på fællesjagtdage.

Konsortiet:

  • Består af 12 medlemmer.
  • Anpartsprisen forventes at være ca. 3.000 kr.

Vi ser frem til at høre fra interesserede. Tilmelding sker via e-mail til: ole.libak@gmail.com.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Aalborg og Omegns Jagtforening

En Uforglemmelig Jagtdag i Rold Skov

I dag var jeg så heldig at være en del af en jagttur i Rold Skov, som jeg havde vundet gennem lodtrækning hos Aalborg og Omegnens Jagtforening.

Dagen startede med en smuk tur gennem skovene, hvor et let lag sne dækkede grenene, og frost på jorden gjorde det lettere at høre vildtet bevæge sig. Det var virkelig en dag, hvor naturen viste sig fra sin bedste side.


Vejret var perfekt, og skovens stilhed gjorde det muligt at høre lydene fra dyrene. Jeg var så heldig at få mulighed for at skyde en flot ræv, der kom fint ud mellem træerne, og jeg kunne give den et perfekt sideskud.

Som vi havde talt om tidligere på turen, skulle min nevø have et kranie fra en ræv, og det var en dejlig bonus, at den kom til mig på netop den dag.


Senere på jagten var vi heldige at støde på et stykke råvildt. Den kom til et perfekt sideskud, og det blev nedlagt med et enkelt skud, som fik den til at lægge sig med det samme. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre afslutning på dagen.


Efter jagten samledes vi til en flot parade, hvor resultatet af dagens arbejde blev præsenteret: to snepper, tre ræve, mit råvildt og to harer. En imponerende præstation af hele gruppen.


Dagen blev afsluttet med kaffe og kage, som blev betalt af Naturstyrelsen – en venlig gestus, som blev værdsat af alle. Det var en fantastisk måde at afslutte en jagtoplevelse, hvor fællesskab, respekt for naturen og dyrene, samt jagtens etiske værdier var i fokus.


Jeg ser nu frem til at få muligheden for at deltage i endnu en jagt, hvor jeg kan dele oplevelserne og fortsætte med at nyde både naturen og fællesskabet med andre jægere.

She Hunts

Udstilling: She Hunts – KØN Museum for Kønnenes Kulturhistorie

Vi er glade for at kunne anbefale udstillingen “She Hunts,” som vises på KØN Museum for Kønnenes Kulturhistorie i København fra 6. september til 28. december 2024. Denne tankevækkende fotoudstilling, skabt af den norske fotojournalist Ingerid Jordal, sætter fokus på kvindelige jægere, deres bytte og relationen mellem køn og natur.

For første gang får danske museumsgæster mulighed for at opleve Jordals unikke portrætter, der stiller centrale spørgsmål om jagtens kønnethed og de etiske overvejelser ved at tage liv. Udstillingen udforsker også forbindelserne mellem kød, jagt og køn, og hvordan disse temaer påvirker vores forståelse af naturen og hinanden.

Jordals arbejde er inspireret af personlige oplevelser og udfordrer traditionelle opfattelser af kvinders identitet inden for jagtverdenen. Udstillingen præsenteres i samarbejde med Sigma Nordic og Vefa Foto og er en del af en større dialog om køn, kultur og miljø.

Så kommer man forbi København på denne side af nytår, kunne det være en overvejelse værd.

Læs mere: https://konmuseum.dk/udstilling/she-hunts/

Morgenjagt i det grønlandske fjeld

Den friske luft kærtegner forsigtigt mine kinder, idet jeg træder ud af den duggede teltdug. Den imponerende stilhed virker nærmest helt intimiderende efter den voldsomme storm, vi lå i, blot nogle timer forinden. En følelse af respekt sænker sig over mine skuldre som en tung kappe, da jeg står der foran de store bjerge.

Ved siden af mig træder vores leder ud. En stor mand, med den største ro jeg nogensinde har oplevet, at et menneske har besiddet. Jeg fornemmer hans store hånd hæve sig. Han peger et par hundrede meter frem, henover den store elv, der danser gennem fjeldet. De falder i et med fjeldets brune og grå nuancer, så man skal bruge et par sekunders koncentration for at få øje på dem. Der går de, rensdyrene.

Herude hvor vi befinder os, så langt fra alting og uden dækning, er det en nødvendighed at have en riffel med som sikkerhed. Det er specielt at opleve, at våbnet ikke blot er for jagtens skyld – men at det også er en nødvendighed. Vores leder smider riflen over ryggen og kigger på mig og de andre drenge med sine varme øjne. Alle tager med.

Vi går og går og går, i det hårde terræn – og lige der er det som om mine muskler på magisk vis glemmer hvor ømme de i virkeligheden er fra dagen forinden, hvor vi pakkede hele fiskecampen ned efter sæsonens sidste gæster. Vi lægger os som en række domino-brikker bag vores leder, idet han lægger sig tilrette med riflen.

Jeg har været med på mange jagter i Danmark, men aldrig har jeg set så stor en riffel før – og alligevel ser den lille ud, da vores leder ligger med den der. Jeg troede jeg havde oplevet stilhed, men jeg tog fejl da jeg flyttede til Grønland. Det er som om man bliver i tvivl, om ens ører stadig fungerer. Det eneste jeg hører er vandets harmoniske rislen i elven, som ligger lige nede foran os.

Bang … Ingen tør røre på sig. Jeg vender hovedet om til en af de andre drenge og vi smiler begge forventningsfulde. Dyret ligger sig, men rejser sig igen og løber op over fjeldet. Her i Grønland er der ingen schweizer hundefører man kan ringe efter – så nu skal det gå stærkt. Vi løber op og ned af de store fjelde og ser ryggen af dyret forsvinde af syne flere gange. Adrenalinen pumper.

Til sidst står dyret på skudhold og der, efter andet skud, lægger det sig fredeligt ned. Vi får brækket dyret og bliver høfligt rækt et stykke af dyrets friske lever der har fået lov at ligge nogle minutter i dyrets fyldte mavesæk. En grønlandsk delikatesse. Bagpartiet bliver svinget over skuldrene og det samme gør forpartiet. Nu er det hjem til campen for at pakke det sidste ned.

Jægermarked

Så er det tid til årets jægermarked! 🎯

Er der noget gammelt udstyr, du ikke får brugt mere? Så kom og få ryddet op i gemmerne – eller gør en god handel på vores traditionsrige jægermarked.

Dato: Tirsdag d. 3/12-2024
Tid: 19.00-?
Sted: Jægerhuset – Willy Brandts Vej

Her kan du sælge eller købe af hinanden – hvad end det er nye sko til en julegave eller en gammel udstoppet krage til en særlig person. Mulighederne for at gøre et godt køb er mange!

Vi sørger for gløgg/kaffe eller en øl/vand samt æbleskiver til alle.
Ingen tilmelding nødvendig – bare mød op med alt det grej, du kan slæbe, og så ser vi, om andre kan få glæde af det.

Jægeren og lystfiskeren kigger naturligvis også forbi med gode tilbud. Vi glæder os til at se jer!

Skal du have jagttegn?

Tilmeld dig nu til jagttegnsundervisningen med opstart i januar 2025!

Undervisningen består af både teori og praksis. Den teoretiske del foregår som aftenskole, hvor vi gennemgår emnerne i dialogform, så du får en god forståelse for jagtens grundprincipper.

Kurset løber over 15 tirsdage fra 7. januar kl. 19:00-21:30, med praktisk undervisning på skydebanen over 3 lørdage i foråret.

Derudover får du mulighed for at deltage i en frivillig jagttegnsprøve, og som noget ekstra kan du følge med på ræveregulering i februar og krageregulering fra februar til april.

Den praktiske undervisning foregår lørdage på en skydebane i nærheden af Aalborg, og du kan også få ekstra skydetræning.

Som medlem af Aalborg og Omegns Jagtforening får du adgang til ande- og gåsejagt på Kytterne.

Som nyjæger kan du også deltage gratis i fællesjagterne i Sæbygård Skov.

Derudover tilbyder vi riffeljagt på hundyr (kun kødpris) samt mange andre jagtmuligheder, ofte gratis eller til en lav pris.

For tilmelding og yderligere information kontakt:

jagttegn@a-o-j.dk eller læs mere her https://www.a-o-j.dk/e866c-project-details/jagttegn/

Vi glæder os til at se dig på kurset!

Kursus i regulering af skadevoldende fugle og pattedyr.

Foreningen afholdes reguleringskursus fredag 28/2 kl. 15.00 til 20.30 og lørdag 1/3 kl. 8.30 til 15.00.

Gennemgang af invasive arter mink, mårhund, vaskebjørn og fuglevildt.
Regulering med skydevåben
Fældetyper, brug af sms sendere, sløring og lokkemad.

Sidste tilmeldning 26/1
Sted: Enten jægerhuset eller potientielt nyt klubhus
Pris: 450,- (inkl forplejning)


Tilmeldning på mail: Rahunter13@gmail.com

Så blev jagtsæsonen skudt i gang i Sæby

Og endnu engang viste Sæbygårdskov sig fra sin pæneste side.

Selvom der kun ligger 4 stykker råvildt på paraden. Blev der faktisk leveret hele 5 stykker råvildt på dagens jagt.

Vi var endda så heldige at få lov at se lidt til vores fasaner, som dog ikke havde lyst til at komme med Karsten hjem i gryden.

Til gengæld fik vi to ud af de fire ræve vi så og hvis det fortsætter sådan, har vi måske en chance fo at se vores fasaner endnu engang.

Og hvis antallet af ræve på paraden fortsættes resten af sæsonen, måske endnu flere næste år.

Vi takker alle konsortiemedlemmer og gæster for en fornuftig skydning, hvor vi i dag ramte en acceptabel skudstatestik og havde ikke brug schweishund.

Stort tak til jer alle for en fantastisk dag

Billeder er venligst udlånt af Kasper Nimand Steffensen Og Ole Libak

Nyjægere på Kytterne 2024.

Vi værner om traditionerne i foreningen, og derfor fortsætter vi med at afholde en rundvisning og efterfølgende aftentræk på vores areal ved Kytterne. Denne tradition ændrer vi naturligvis ikke på.

I år bliver det lørdag den 28. september.

Vi mødes på parkeringspladsen for enden af Kytternevej kl. 16:30. Her vil jeg kort fortælle om Kytterne og jagten på området. Kytterne har i mange år været et fantastisk sted for andejagt, og mange af vores medlemmer har nydt godt af det. De seneste år, med det stigende antal gæs, er området også blevet velegnet til gåsetræk. Det er et spændende jagtareal, som til tider kan være meget udbytterigt, og det er til yderst rimelige priser. Sidste sæson kostede et jagtkort til arealet kun 250 kr., hvilket giver adgang til at jage så ofte, man ønsker. Billigere jagt skal man lede længe efter, og finder man det, er der nok ikke meget vildt.

Turen er primært for medlemmer, der endnu ikke har været på Kytterne. Øvrige medlemmer kan deltage, hvis der er plads, og hvis der stadig er ledige pladser, er ikke-medlemmer også meget velkomne. Efter en kort snak og en rundvisning, hvor vi viser jer de opstillede skjul og forklarer, hvor det er fornuftigt at bevæge sig rundt – og hvor man bestemt ikke skal gå hen på en mørk efterårsmorgen – vender vi tilbage til parkeringspladsen. Her vil der være lidt forfriskninger, og vi tager os tid til at besvare eventuelle spørgsmål. Efterfølgende trækker vi lod om rækkefølgen til at vælge skjul til aftenens trækjagt.

Medbring jagtgevær, gyldigt jagttegn, fornuftig påklædning, minimum skridtstøvler og gerne en kikkert. Hvis du har en hund, er den selvfølgelig også velkommen. 1½ time efter solnedgang pakker vi sammen, og vi mødes igen på parkeringspladsen for at opsummere aftenens oplevelser og eventuelt beundre den flotte vildtparade i billygternes skær.

Tilmelding sker til undertegnede på mail til a-o-j@live.dk, og i undtagelsestilfælde på telefon 40477418, hvor spørgsmål også kan stilles. Sidste frist for tilmelding er søndag den 22. september.

Denne dag vil Kytterne være lukket for foreningens øvrige medlemmer fra kl. 12:00 og resten af dagen.

Mvh
Brian Lichon